Sportsernæring
og/eller ønske om optimeret kost ved træning

Vil du gerne have det optimale ud af din træning – og give din krop de bedste muligheder for at præstere optimalt? Så læs med her!

Kosten er en vigtig og afgørende faktor for at kroppen kan restituere og præstere, at en optimal kropskomposition kan opretholdes og for at forebygge skader og sygdom.

Uanset om du går ture og styrketræner på lavt niveau, om du er i genoptræning, dyrker ekstremsport eller ønsker muskelopbygning, er de rigtige mængder af energigivende næringsstoffer vigtige faktorer for din krops evne til at præstere og restituere. Derudover kan det også have betydning, hvordan du planlægger dine måltider i forbindelse med træning og fysisk aktivitet.

Kosten er brændstof til mange processer der sker i kroppen. Når kroppen restituerer, genopbygges muskelvævet og energidepoterne genopfyldes. Energireserverne i musklerne er ikke store, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at planlægge måltiderne korrekt, når kroppen skal præstere igennem længere tid eller ofte.

Jeg kan hjælpe dig med at spise optimalt i forhold til din mængde og type af træning, samt hjælpe dig med at planlægge din kost før, under og efter træning, hvis det er aktuelt i din situation.

Behovet for energi, protein og væske er meget individuelt og jeg hjælper dig med at beregne dit behov samt tilrettelægge kosten mest hensigtsmæssigt, så den passer til dig.

“Uden mad og drikke, duer helten ikke”

Jeg kan hjælpe dig på vej mod dit træningsmål!

Kontakt mig her for en uforpligtende
samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.