Afbudspolitik og handelsbetingelser
Bliver du forhindret i at deltage i vores aftale, skal aflysning ske senest 48 timer før din planlagte konsultation. Det skyldes at jeg afsætter god til at sætte at mig ind i din situation og til forberedelse, så jeg kan hjælpe dig bedst muligt.
Ved afbud senere end 48 timer før den planlagte aftale, faktureres 50% af prisen på den planlagte aftale. Ved afbud senere end 24 timer og ved udeblivelse opkræves det fulde beløb på den planlagte ydelse. Er konsultationen en del af et forløb, erstattes denne ikke ved afbud senere end 24 timer før planlagte aftale.
Dækkes din aftale af en sygeforsikring, som betaler hele/dele af dit forløb, dækker denne ikke, hvis du skulle blive forhindret i at møde op til en aftale. Her skal du altså selv dække konsultationens fulde beløb, og du vil blive opkrævet konsultationens fulde pris.
Afbud skal ske via telefon/sms til 78 80 90 66
Såfremt jeg bliver nødsaget til at ændre eller aflyse en konsultation, kan dette ske frem til 12 timer før den planlagte konsultation. Du vil blive informeret via sms, og jeg vil hurtigst muligt kontakte dig, så vi kan aftale en ny tid.
Det er altid dit ansvar at notere dig den aftalte tid.
Betaling
Jeg modtager kortbetaling i klinikken.
Fysiske konsultationer afregnes umiddelbart efter endt session.
Forløbspakker skal betales ved aftalens indgåelse.
Fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret på påbegyndte konsultationer og heller ikke på forløbspakker, da disse anses som værende påbegyndt ved aftalens indgåelse og udlevering af første del af materialet.
En forløbspakke skal være afholdt inden for 1 år fra købsdato og der er ingen refunderingsret på opfølgninger, som ikke er brugt.

